Silkeborg Triathlon - Løbsberetning

I weekenden var der Silkeborg Triathlon, som jeg for første gang selv skulle prøve kræfter med på 1/4 ironman-distancen. De seneste to år har jeg deltaget på stafet-hold, men i år fik jeg hele fornøjelsen selv. De kalder det selv Danmarks Smukkeste Triathlon - og måske også Danmarks hårdeste. Der er ikke mange flade stykker på ruten. Ikke engang vandet i Almind Sø var helt roligt denne dag. TriHenning fangede mig igen i et af hans sjove video-indslag før racet med min klinisk rene cykel.


Jeg fik en rimelig dårlig start, da jeg fik en arm i hovedet efter få meter svømning. Jeg plejer ellers at tage en stor bue udenom slåskampene i starten. Efter yderligere 3-400 meter slugte jeg lidt af vandet, og da vi drejede om første bøje stod bølgerne ind i hovedet på mig. Ja piv piv... Jeg er bare ikke fan af det vand.

Heldigvis gik det lidt bedre på cyklen. De tidligere år har jeg kørt på min Giant racercykel på grund af den kuperede rute, men i år fik Argon 18'eren debut og den kørte trods alt hurtigere end de seneste to år, selvom der også var udfordringer på cyklen. To gange hoppede kæden af i forbindelse med skift til stor klinge, og jeg måtte også en tur ud i rabatten, da en traktor valgte at bakke ud og fylde i hele vejens bredde. Det var lidt op ad bakke - også i bogstaveligste forstand.

Løbet var også en hård omgang. Især bakkerne efter hhv. 1 og 9 km trækker for alvor tænder ud. Og når det samtidig var hamrende varmt, så blev det langt fra til nogen rekorder for mig. Jeg kom i mål i tiden 2:35:07, hvilket jeg med årets træningsindsats må være tilfreds med. TriHenning mente dog godt, jeg kunne ha' givet den lidt mere...


Vinder blev Peter Østergaard fra Odense i tiden 2:01:33 - det går tjept, men det gør det så sandelig også for min fætter Thomas Esbensen. Han bliver bedre og bedre og endte på en samlet 4. plads i tiden 2:10:27! Samtidig vandt han aldersklassen 24-39 år - det er kæmpe stort! Det er et stærkt felt, der stiller til start i Silkeborg, hvilket ikke gør det mindre stort, at han kan banke mange habile triathleter. Jeg er en meget stolt fætter.

Thomas Esbensen - 1. plads i aldersklassen 24-39 år ved Silkeborg Triathlon 2013

Randers Triathlon - Løbsberetning

Min træningsindsats har ikke været imponerende i år, men derfor kan man jo godt stille op til konkurrencer alligevel. I går var det Randers Triathlon, som bød på 1/10 ironman, og det skulle vise sig at blive en glimrende dag.

Svømningen foregik i et 50 meter indendørs bassin, hvor man måtte svømme med våddragt - så fås det ikke meget bedre for mit vedkommende. Svømningen gik også fint nok, selvom et par af de andre i min bane skiftede en del mellem crawl og brystsvømning, hvilket generede en smule. Jeg svømmede i bane med Martin Klein - god ven fra træningslejren på Mallorca tidligere på året. Vi svømmede stort set lige hurtigt - eller langsomt... Der var en relativ lang første skiftezone, så der var god tid til at få våddragten krænget ned over kroppen. Martin blev hægtet af i skiftet, da hans puls eksploderede. Det gjorde min egentlig også - da jeg hoppede på cyklen var den 178 bpm, men jeg kunne fortsætte resten af løbet med samme høje puls.

Cyklingen foregik på en relativ kuperet ud-hjem-rute. Der havde tidligere været en masse bøvl med at dirigere duathleterne, hvor min fætter Thomas Esbensen ærlig talt ikke var særlig tilfreds med hjemmeværnsfolkene, men jeg befandt mig heldigvis midt i feltet, så jeg kunne se, hvor de andre triathleter kørte hen.

Efter et hurtigt andet skifte var jeg lige ved at få krampe i min venstre lægmuskel, men det gik væk igen ved at løbe med korte skridt. Jeg fortsatte med omkring 4 min/km i de knap 5 kilometer, så jeg akkurat fik presset min samlede tid under 1 time - nærmere præcist 59 minutter og 45 sekunder. Det rakte til en 11. plads ud af 118 deltagere. Flemming Hebsgaard vandt i tiden 53:07 og en anden veteran John Albin blev 2'er - imponerende af de gamle gutter. Thomas vandt duathlon-konkurrencen, selvom han kørte for langt på cyklen - endnu et bevis på at han er vanvittig god til at løbe og cykle.

Efter stævnet mødtes vi ved Flemming Hebsgaard og fru Anne Mette i deres palads sammen med en masse andre tri-nørder (og påhæng) til grill og hygge. Det var en rigtig god afslutning på en god dag, og det kan nemt tænkes at blive til en tradition fremover.

Næste weekend gælder det Silkeborg Triathlon, hvor jeg stiller op på 1/4 ironman-distancen. Det er første gang, jeg skal køre stævnet selv. De seneste to år har jeg stillet op på stafet-hold, men i år får jeg selv fornøjelsen af det kuperede terræn, som Silkeborg byder på.

Thy til lands, til vands og i luften - Løbsberetning

Sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at komme med på Team Shamrocks hold til adventure racet Thy til lands, til vands og i luften. Jeg vidste ærlig talt ikke rigtig, hvad jeg gik ind til, men det endte med at blive en ganske fin weekend alligevel.

Vi startede ud fredag aften med race briefing kl. 22 inden de rigtig hårde tog afsted på den lange master-distance, som startede ved midnatstid natten til lørdag. Vi boede i en "tipie" - dvs. et stort rundt telt, som Michael havde medbragt. Det gippede lidt i de tre øvrige Shamrock'ere, da master-folkene startede. De har tidligere været med på samme distance og havde i et øjeblik lysten igen. Men da det en time senere stod ned i stænger og lynede og tordnede, var de alligevel glade nok for at have tag over hovedet. Der måtte dog lige nogle barduner i teltet, så det ikke blæste væk, og vejret var stærkt medvirkende til, at det kun blev til 3-4 timers søvn på luftmadrassen.

Vækkeuret ringede kl. 5.20, og morgenmaden var min sædvanlige langdistance-triathlon-morgenmad med yoghurt og toastbrød. Det er en smule primitivt at skulle forberede alt i et telt, og skoven må også have fået en del gødning fra deltagernes toiletbesøg. Vi var 46 hold tilmeldt á 4 personer, så der var en del mennesker på startstregen kl. 7. Første del af løbet var et mini-orienteringsløb i Snedsted - først inde på Snedsted Skole og derefter i Snedsted by. Det var en sjov og god start på løbet, som primært handlede om at få alle holdene spredt.

Efter lidt startvanskeligheder lykkedes det at komme igennem de 8 poster, og så var vi ellers klar til en lang kamp i det vestjyske. Vi hoppede på MTB'en og fandt let de første poster. Post nr. 4 var den første alternative post - her skulle vi ned og gå omkring en halv kilometer i en å! Og så var tæerne ellers våde resten af dagen. Resten af dagen stod på kano-sejlads (hvor vi kun kæntrede to gange...), gummibåd, 4 meter udspring, svævebane, balancegang mellem to træer, svømning, et langt orienteringsløb og en masse mountainbike.

Morten havde det primære ansvar for kortet, og det styrede han rigtig fint - især under orienteringsløbet. Der var rigtig god stemning på holdet, og det er sikkert ikke sidste gang, jeg deltager i et adventure race. Resultatmæssigt endte vi 2/3 nede i feltet efter at have været i gang i 11 timer 22 minutter og 13 sekunder. At vi ventede over en time på en kano og havde tre punkteringer kunne ikke pille ved, at det var en god dag og et godt arrangeret race.

Thy til lands, til vands og i luften

Hvad er det nu for noget, jeg har rodet mig ud i? For et par uger siden skrev min gode veninde Ditte Bredahl Nielsen til mig, om jeg ville træde til som 4. person i Team Shamrock til "Thy til lands, til vands og i luften". Jaja, sagde jeg bare uden egentlig at vide, hvad jeg sagde ja til. Det er første gang jeg for alvor stifter bekendskab med et adventure race, og racet i Thy består samlet set af 100 km aktivitet fordelt på forskellige discipliner, så jeg skal nok få min sag for.

Jeg har i dag for første gang mødt de tre mennesker, som jeg skal være på hold med om to dage - Michael Rønde, Morten Obel og Fiona Gráinne Slater. De virker til at være tre utrolig sympatiske personer, som går op i sporten uden at være fanatiske, men selvfølgelig med alt i udstyr - aldrig gå ned på udstyr. Jeg føler mig meget velkommen i teamet, og jeg håber at kunne leve op til forventningerne. Det bliver rigtig spændende at prøve kræfter med sporten, som er en del anderledes end det jeg er vant til.

Hvor triathlon er en høj-intensiv sport, som ofte går ud på at koble hjernen fra og give gas fra start til slut, køres et adventure race med en meget lavere intensitet, fordi man også skal orientere sig. Det minder mest af alt om et orienteringsløb, som ud over løb også indeholder diverse andre discipliner. "Thy til lands, til vands og i luften" består på Challenge-distancen, som vi stiller op på, samlet set af følgende aktiviteter fordelt over en masse skiftende pas:

• 16 km løb
• 65 km cykling
• 8 km kanosejlads
• 1-2 km sejlads
• 6 km bike & run (2 personer cykler, 2 personer løber)
• Vandaktivitet
• Rebaktiviteter

Sammenlagt skal omkring 100 km forceres - hvis ellers man tager den rigtige vej... Vindertiden forventes at blive omkring 9 timer, så vi skal nok bruge lidt mere end det. Racet starter allerede kl. 7 lørdag morgen, så vi tjekker ind i et telt i morgen aften - det skal nok blive en fed oplevelse!

Morten, Fiona og Michael fra West Coast Explorer 2012. Foto: Martin Strunge.